Debat og eller indlæg fra medlemmerne
Her hører vi gerne fra dig.......
Fremstilling af gummipakninger til Lucas lygter
Fra vort medlem Allan Berri har vi ligeledes modtaget flg. nyttige vejledning til at forbedre Morgan's køling:
Nu er det ikke for at forfølge succes'en og bombardere dig med selvfede fif, men jeg vil dog ikke lige undlade at nævne, at man kan lave perfekte gummipakninger til Lucas blink- og baglygter som følger :
Linex laver en passer CX 1300, som kan monteres med et lille knivsblad, hvormed man kan skære perfekte cirkler i gummiplader, som kan købes i Biltema i forskellige tykkelser. Sammen med en passende hulpibe ( til fastgørelsesskruerne), kan man lave 100% identiske pakninger, når de gamle er tørret ud.
Passeren kan bestilles i butikker, der handler med tegneartikler og koster ca. 45 kr.
Køling af Morgan
Fra vort medlem Allan Berri har vi modtaget flg. nyttige vejledning til at forbedre Morgan's køling:
Kære Morganister.
Som fuldblods anglofil er jeg medlem af både Dansk Landrover Klub og Morgan
klubben.
Dansk Landrover Klub har en fantastisk god hjemmeside, hvor medlemmerne øser
af deres erfaringer og viden om reparation og vedligeholdelse af deres
køretøjer - noget som jeg som passioneret gør-det-selv-mand finder mange
gode tips i. Det savner jeg lidt i Morgan klubben, og vil derfor gerne dele
min erfaring med afhjælpning af varmeproblemer i min 4/4 fra 1971.
Jeg har siden anskaffelsen i 2000 altid haft problem med at motoren løb varm og satte ud, hvorfor jeg kun fik kørt korte ture. Efter at have afmeldt bilen i nogle år, mens jeg renoverede det hus, der blev anskaffet for at få en indendørs garage, gik jeg i 2010 i gang med en større renovering af Lady'en, og kørte glad til syn i foråret 2011. Ud over, at et Lucas-stik kvitterede ved at nægte at vise nærlys, blev damen kun betinget godkendt, da CO værdien var alt for høj, hvorfor jeg måtte en tur på nettet for at finde reservedele til tænding og karburator. Uagtet anglofilien fandt jeg et firma i USA, www.PegasusAutoRacing.com, som har alle reservedele til Ford Kent motorer og Weber karburatorer ( de fleste engelske firmaer bruger PayPal, som jeg har dårlig erfaring med).
Udstyret med nye pakninger og dyser, nyt strømfordelerdæksel, rotor og platiner, nye tændrørskabler og en gennemrenset karburator og manifold, gled damen glat gennem omsynet, MEN :problemet med varmen var der stadig.
Jeg har fået ny køler, nyt kølerdæksel, ny termostat, renset køleren og ny kølervæske, så der var kun en mulighed tilbage : at køleren ikke fik luft nok.
Jeg lavede derfor en skabelon i pap, som jeg overførte til karosseriplade, købt i Biltema, og monterede foran køleren, således at al luft tvinges gennem køleren, uden mulighed for at glide under motoren. Det løste problemet - temperaturmåleren står præcis, hvor den skal ifølge instruktionsbogen, også på længere ture.
Såfremt nogle skulle have behov for tilsvarende, hjælper jeg gerne med skabelon og gode råd.
Med venlig hilsen
Allan Berri
medl.nr. 2126
Berri@mail.dk
Reparation af instrumenter
Fra MGCC nr.: 2154 har vi modtaget flg.:
Jeg reparerer kølevandstermometre og ditto olietermometre:
Udskifter kapillarrør hvis nødvendigt og genfylder.
Desuden er jeg leveringsdygtig i nye følere og omløbere hvis disse er ødelagteeller bortkomne.
Har repareret instrumenter til MG, P1800, samt RR, da disse sammen med Morgan stort set anvender de samme komponenter.
Se iøvrigt vedhæftede billeder
Mvh Peer Bach Vesterhavsvej 10, Lønstrup 9800 Hjørring
LIDT MERE FORSIKRING
På foranledning af spørgsmålet om forsikringspræmie kan jeg oplyse, at jeg igennem Alm. Brand sammen med øvrige forsikringer betaler kr. 6.500,- - 7.000,- pr. år for kasko m.v. på Moggen, hvor jeg må køre HELE året, også vinter, hvis vejret skulle være til dette. Ingen tilstand, gælder også min MC BMW K 1200 S. Min Audi A-6, 3,0 TDI, quattro, aut. etc. 2005 med ALT tysk "svineri" giver jeg kr. 6.359,- pr. år. med fuldkasko.
Søren Steen Møller
BLØDGØRING AF KALECHE
Hej Ole og Pia
Tak for et hyggeligt garagemøde.
Her er et link til det produkt jeg omtalte på mødet og som jeg selv har brugt til min stive kaleche, det er det i den blå dunk jeg har benyttet, og er meget tilfreds med det.
Superpolishen har jeg også prøvet og er ligeledes meget tilfreds med det.
Begge produkter forhandles bl.a. i Masmedø Marinecenter og i Campingvogns centeret i Helsinge BRJE´.
Er der spørgasmål kommer du bare tilbage
Hilsen Sven Schiller Annisse Helsinge
http://www.ultraglozz.com/
FORSIKRING - NY MORGAN
Fra en af vore medlemmer har vi fået en forespørgsel om hvad "prisen er for forsikring for Morgan 4/4 Sport fra 2009. Medlemmet giver i dag ca. 15.000 om året - og vel og mærke for en bil der holder stille om vinteren
Er der nogen der har kendskab til en mere human pris/selskab - send da en en mail til
Morganweb.dk@gmail.com
EN DÆK-OPLEVELSE
Købte en Morgan i december 2006. Masser af gummislidbane. Kørt 40.000 km. siden.
Sommer 2008 ved almindeligt serviceeftersyn anførte min mekaniker, at dækkene var revnede / møre i skuldrene, burde skiftes inden for længe.
Der var masser af slidbane, har aldrig skiftet et dæk med lovlig slidbanehøjde, så jeg kørte bare videre indtil i januar 2009 i en højreudkørsel fra en rundkørsel med Morgan- fart skete der det, at grundet de møre skuldre på dækkene mistede det venstre bagdæk (slangeløst) al luften.
Something wrotten, mærkede jeg straks. Dækket blev siddende på fælgen, som ikke tog skade, men jeg måtte for første gang i 20 år skiftet et dæk ude på landevejen, heldigvis tæt på hjemmet.
Og hvad har jeg så lært i forbindelse med køb af nu 4 nye dæk:
De gamle var printet med 378, hvilket betyder, at de er produceret i uge 37 i år 1998, over 10 år gamle nu.
Så er dækkene uanset slidbane-højder over 5 - 6 år gamle og skuldrene smårevnede, så brug lidt lommepenge til nye dæk.
Jeg skiftede mine fra 15" x 205 x 60 til 15" x 205 x 65.
De fylder skærmkasserne pænere ud, og har ikke rørt skærmkasserne endnu !!
Og så er det snarts forår igen, jeg kører lidt om vinteren, når temperatur og ikke-saltning gør det muligt.
Vi ses på Morgan-ture i 2009.
Med Morgan-hilsen
Søren Steen Møller
BREMSELYSKONTAKT
Der forekommer ofte problemer med bremselys kontakten på en Morgan.
Det kan nu afhjælpes med en manuel bremselys kontakt, som kan købes hos
www.techniques.uk.com i England.
Prisen er ca. 33,00 pund + fragt.
Jeg kunne forestille mig, at dette har medlemmernes interesse.
Med venlig hilsen Jørgen Stoffer
HJÆLP
Er der en behjertet sjæl der kunne give os adgang til et komplet sæt foto omhandlende en komplet renovering af en Morgan +8? (helst elektronisk på en CD eller lign.)
Vi skal igang med renovering af vores 1974/75 Morgan +8 RHD (stel no. R-7856).
Bilen står komplet med undtagelsen af interiøret samt manglende kaleche.
Dog er der nogle detailer som ikke er originale, så som benzinpumpens placering i motorrummet.
Vil vil blive utrolig glade for enhver hjælp.
På forhånd tak
Finn Lundorf Tlf. 58352550
TAK
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gi' udtryk for min/vores begejstring for turen til Swerin.
Da det var vores første tur med klubben,var vi jo lidt spændte på hvordan det ville gå.
Vel ankommet til Hotellet(lidt for sent) mødtes vi straks med et hjertelig velkommen fra Erik.
Den hygge og varme der var over hele turen har vi aldrig mødt i anden klubsammenhæng.
Alt foregik efter tysk præcision ,alt klappede selv folk langs ruten. - Som min kone sagde,man har vel lov til at føle sig lidt kongelig.
Endnu engang mange tak for den utrolig fine tilrettelagte tur.
Vi mødes igen i Gjerrild.
Hilsen Lone og Niels Juncher
Udskiftning af karburator Morgan +8
Det er velkendt at mange ejere af Morgan +8 med Rover motor udskifter de originale karburatorer med en 4. portet karburator fra Edelbrock/Weber/Holley. Flere forhandlere sælger ofte disse i hele sæt med nyt manifold, alle nødvendige bolte og skiver, studse, pakninger m.v. Karburatoreren kan leveres med manuel- eller automatisk choker.
Monteringen er overordentlig enkel og kan gøres på ganske få timer, og grundjusteringen klares efter den medfølgende monteringsanvisning.
Det er velkendt at det kan være forbundet med visse vanskeligheder at genstarte motoren medens den stadig er meget varm. Årsagen hertil er den, at der kan opstå ekstremt høje temperaturer mellem manifold og karburator hvorved benzinen fordamper ved genstart.
Flere tilbehørsproducenter har fabrikeret en 1” 4-huls isolator/afstandsstykke til indsugnings manifold, som er fremstillet af thermoplast.
Disse afstandsstykker er designet til at isolere og reducere varmeoverførsel mellem manifold og karburator, derved tillades en rigere brændstofblanding til motoren.
Nedenstående er fra MrGasket.com, reservedelsnummer #3404.
Opmærksomheden henledes på at luftfilterets højde ikke må overstige 2" (5 cm)
God fornøjelse
/Gunnar
Hold din Morgan kølig!
Rigtig mange ejere af Morgan +8 har problemer med at holde motoren og dermed omgivelserne nedkølet.
Vort medlem Hans Rosbjørn har gjort os opmærksom på nedenstående ''tips'' fra Gomog.com.
Coating af manifold skulle ifølge en test fra en BMW betyde at temperaturen falder fra ca. 200 grader til ca. 60 og det er da absolut en hel del.
klik på nedenstående link:
http://www.gomog.com/articles/cooling.html#scoop
samt:
www.weirdperformance.se/
Fra vort medlem i det nordjydske, Jørgen Stoffer, har vi modtaget følgende tips:
Jeg kommer her med et tips, som jeg håber mange vil få glæde af.
En Morgan er normalt udstyret fra fabrikken med ikke alt for pæne spejle. Der kan købes runde spejle som klæder bilen bedre, men de koster ca. kr. 1.100,00 for et par i England.
Det kan lade sig gøre, at købe 2 runde spejle i Danmark til kr. 400,00 og så er de endda pænere og der er bedre udsyn i dem, da de er større (11 cm).
Spejlene kan løbes i en motorcykelforretning. De er fra Max MC Import vare nr. 20-69750 - 2-12-N-1
Spejlene passer i de originale huller.
Venlig hilsen
Jørgen Stoffer