Nyheder:

Har du en god historie fra det virkelige liv, læst noget i et blad, pålidelige rygter, eller hvad det nu måtte være, vil redaktionen meget gerne høre fra dig.

Kontakt:
E.mail

Nyheder fra nær og fjern

Nyheder om Morgan fra ind- og udland


Morgan 3-hjuler i TV2

Fredag d. 17. februar blev flg. indslag vist i TV2:
http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/2/17?video_id=25510&autoplay=1
Nyd det !

Vi tester verdens mærkeligste sportsvogn

Uffe's artikel vist i såvel Berligske Søndag som B.T.:

http://bt.bilen.dk/test-og-artikler/test/2012/02/vi-tester-verdens-maerkeligste-droemmebil/

 - god fornøjelse

Nyhedsbrev Motor Historisk Samråd
Svært at få udsættelse til syn
Der har de seneste dage været en del forvirring om man kan få udsættelse af periodisk syn (8 årig for veterankøretøjer), da der den 1. januar 2012 træder en ny bekendtgørelse i kraft. Det skal her understreges, at det i princippet IKKE kan lade sig gøre at få udsættelse, medmindre man har historiske nummerplader OG køretøjet er trafikskadet, under langvarig restaurering (ikke reparationer), er blevet stjålet eller udsat for hærværk eller lignende force majeure-situationer – altså som praksis hos SKAT har været i de seneste år.Læs mere her

 

Dansk "prøvekørsel" af 3-hjuler

 

Så kom den endeligt til Hemstok ved Skanderborg efter at have været undervejs siden marts 2011 i Geneve. Ankom her ca. d. 20 januar 2012 hos Morganforhandleren Søren Sørensen.
 
Jeg har som en af de første i Danmark få dage senere fået lov til at prøvekøre den.
 
”Prøvekørslen” bestod af 2 m frem og 2 m tilbage i Sørens værksted. Ingen nummerplader og
salt på vejene.
 
Jeg kører selv Harley Davidson, Fat Boy, på 70 HK og 1430 ccm3. 3 wheeleren´s motor er
videreudviklet til ca. 115 hk og 1910 ccm3, samme gamle grundliggende motorkonstruktion
med V 2, knastaksler ved krumtappen, stødstænger og 2 ventiler pr. cylinder. Benzinind- sprøjtning og luftkøling. Tophastighed oplyst til ca. 185 km/h og 0 - 100 km/h til 4,5 sekunder. Meget kvik accelleration. Ventilerede skivebremser foran.  5 trins gearkasse + bakgear fra japanske Mazda. Træk til bredt baghjul via gummi-tandrem som en HD-mc. Bagagerum over baghjulet, hvor der er plads til 2 pyjamasser og 2 toilettasker, samt i fodrummet foran passageren. Ingen kalesche, kun tournodækken med clips. Vejer 500 kg.
 
Engelsk udvikling og konstruktion, amerikansk motor og japansk gearkasse. Samarbejde !
 
Ind- og udstigning uden døre klares ved at afklipse rattet fra ratstammen som visse ældre racerbiler.
 
Lyden er fantastisk, en rigtig stor SS / HD-motor med ca. 2” udstødninger og den rigtige Harley-lyd,  2 cylindret og dejlig, skal nok vække køreglæde og opmærksomhed.
 
Siddekomforten for 2 personer, rat, pedaler, sæder med sikkerhedsseler, instrumentering, be-
tjening etc. er upåklagelig.
 
Eneste ulempe er prisen. Søren i Hemstok oplyser ca. kr. 650.000,- i DK afhængig af, om den kan indregistreres som bil eller motorcykel. Der er ca. kr. 80.000,- i forskel på reg.afgiften, hvor ”mc-løsningen” er ca. kr. 80.000,- dyrere end ”billøsningen”. Det finder Søren nok ud af, når den første rige køber dukker op ! Prisen svarer til en af de dyre HD-motorcykler fra ny.
 
Spændende køretøj, som bliver sjov at prøve for alvor, hvis og når lejlighed byder sig.
 
PS: Til de, som ikke kender starten på 3-wheeleren, kan det oplyses, at det startede i 1909 med at H.F.S Morgan byggede en 3-wheeler med en 7 HK tocylindret Peugeot-motor.
 
Op igennem årene 1920 - 1950 udviklede det sig med fortsat 3-wheeler med forskellige moto- rer stort set alle V-2 placeret forrest udvendigt foran selve bilen, som nu den nyeste. Motorerne blev som altid hos Morgan købt ”ude i byen”, dengang typisk f.eks Matchless- eller JAP-motorer på 1000 - 1100 cm3, luft- eller vandkølede med træk på det bagerste ene baghjul med kæde.
 
Der findes fortsat nogle få af disse ”gamle” i DK. Der er rimeligt dyre at erhverve og kræver vist en del mekanisk kunnen, for at være sikker på, at man kommer hjem efter en udflugt.
 
Dejligt at se, at Morgan-fabrikken tager den gamle model op nogenlunde efter samme koncept. Køreegenskaberne og mekanikken kan der utvivlsomt stoles på.
 
 
Søren Steen Møller



En evig klassiker

En god artikel på dansk
Fra Søren Steen Møller modtog jeg i december en artikel om Morgn, der alene var i tillægget til Jyllands Posten i østjylland (det var i hvertfald ikke i min), men kopiering, indscanning, etc., gjorde desværre artiklen for "gnidret" til at komme på web'en; men nu har Stieg Hass Lindahl sendt mig linket:

http://bil.guide.dk/Morgan/Sport/Klassikere/Stil/En_evig_klassiker_2643620 - god fornøjelse