På Hellestien, Sjællands Odde ( tæt på Rema 1000 )
Vagn Ågesen og undertegnede Jørgen Boel vil forsøge at lave et lidt anderledes Morgan træf, hvor vi inviterer Morganfolket, lokale via Ugeavisen og forbi kørende fra Odden- Århus færgerne.
Der vil være øl og vand til små priser. Man kan også medbringe egne mad og drikke.
Der vil være demonstration af Vibe bilpleje produkter hele dagen af et Nyk. Sj. firma.
Der vil også være et par Morgan +4 til salg.
Som et extra tiltag vil vi, i et passende omfang, tilbyde en køretur på ca. 8 km fra Hellestien til Overby Lyng og retur op af bakken ved Ebbeløkke til potentielt interesserede, der derved kan få et nærmere kendskab til vores skønne gamle biler og mærke hvordan de fungerer.
Vi vil have en lille pavillon på 4 gange 4 m og mulighed for en del parkeringer på Vagn’s græsplæne og parkering langs Oddenvejen uden at genere trafikken. Så håber vi bare på godt Morgan vejr.