Årstræf 2025 Sønderjylland er nu åben for tilmelding
Så er Årstræffet lagt på web-siden og åben for tilmelding :-)
Morgan klubbens Årstræf 2025 - Sønderjylland
Så skal vi til Årstræf i Sønderjylland. Sidste gang vi havde årstræf på de kanter var i 2018, så nu er det tid igen.
Programmet ser ud som flg:
Fredag d. 13. juni
Som vi har gjort de tidligere år, kan dem der har tid og lyst mødes allerede fredag, hvor der er bestilt kaffe, bolle og lagkage på Restaurant Skamlingsbanken.
Udover en meget flot udsigt fra Skamlingsbanken ud over Lillebælt, er Skamlingsbanken kendt som et mødested for danskheden og det danske sprog i Sønderjylland fra ca. 1840 til tiden efter anden verdenskrig.
Vi mødes til kaffe mm. kl. 14.00 – og med 2 timers køretur ”af de små veje” til vores hoteller i Sønderborg skal vi i bilerne igen ved 3-tiden. Alternativt kan vi vælge en ”mere direkte vej” og have en halv time mere på Skamlingsbanken.
Du læste rigtigt, der stod ”hotellerne” i Sønderborg, idet det ikke var muligt at finde et hotel der kunne reservere 35-40 værelser til os. Vi har derfor valgt at bo på henholdsvis Hotel Kasernen, der er et helt nyindrettet hotel i den gl. kaserne; samt Hotel Sønderborg Strand, der er et lidt ældre hotel med en flot beliggenhed. Ved jeres tilmelding skal I IKKE tage stilling til hvilket hotel I ønsker, da vi ”fylder op på Kasernen først, derefter på Sønderborg Stand. De 2 hoteller ligger i gåafstand fra hinanden, på hver sin side af havnefronten med restauranter, barer, mm.
For aftensmad har vi reserveret bord på restaurant Torvehallen, der har et italiensk køkken med forrettet, pizza, risotto, kalveretter, mm. – der skulle gerne være noget for enhver smag. Da der kan være meget forskellige ønsker til mad fredag aften, er dette for egen regning; men af hensyn til bordbestilling må I meget gerne krydse af om I ønsker at deltage med os andre der, eller I ønsker ”at gå på egen hånd” i Sønderborgs natteliv.
Efter spisning er der rig mulighed for at gå en tur på havnen for en god is, eller lade sig friste af vinbaren Visselulle.
Lørdag d. 14. juni
Vi bliver i Sønderborg om formiddagen, hvor vi kører bilerne ned til Sønderborg Slot. For dem der er historie interesserede er mulighed for at se Sønderborg Slot.
Slottet er nok mest kendt for, at Christian 2. var fange der i 17år; men har netop også særudstillingen ”Sønderjyderne og den Store Krig” der omhandler 1. verdenskrig, hvor Sønderjylland var en del af Tyskland.
Slottet åbner kl. 10.00 og da vi først skal videre kl. 12.00 skulle der være tid nok til at fordybe sig i fortiden.
For dem der IKKE er så interesserede i historie, er det muligt at gå på ”shopping og kaffe tur” i Sønderborgs gågade.
Når klokken slår 12, kører vi til Holbøl Landbohjem, hvor der er ”Bix & Bajer” kl. 13.00.
Efter frokosten skal vi videre til Mekanisk Museum Sønderjylland, hvor der er arrangeret guidet rundvisning med afsluttende Kaffe og kage.
Hvis tiden tillader det, krydser vi en af de mindste grænseovergange på vejen hjem mod hotellet; I vil blive forbavset over hvor let det er.
En fast del af Årstræffet i Morgan Club Denmark er generalforsamlingen, som i år vil blive afholdt umiddelbart før middagen, nærmere info og dagsorden følger.
Lørdagens middag serveres på Hotel Alsik, hvor vi vil få serveret velkomstdrink, 3-retters selskabsmenu incl. husets vine og Kaffe/the med sødt – og bare rolig det er IKKE på Syttende. 😊
Søndag d. 15. juni
Efter morgenmaden på jeres hotel, går det hjemad 😊
Priser og tilmelding:
Vi har valgt at lave 4 muligheder for deltagelse:
- Hele programmet fra fredag eftermiddag hvor vi mødes på Skamlingsbanken til vi skilles søndag morgen.
Heri er indeholdt:
Kaffe med kage på Skamlingsbanken
Hotel fra fredag til søndag incl. morgenma
Entrebillet til Sønderborg Slo
Bix og Bajer på Holbøl landbohjem
Entrebillet og kaffe ved Mekanisk Museum Sønderjylland
Velkomstdrink, 3-retters Selskabsmenu incl. husets vine, Kaffe/the m. sødt på Restaurant Alsik
Middag fredag aften er for egen regning
Pris 1 person: 3.175kr. Pris 2 personer: 4.945kr
- Hvis du/I først kommer lørdag morgen og deltager i såvel lørdagens arrangementer som middag og overnatning til søndag.
Heri er indeholdt:
Morgen buffet ved ankomst lørdag morgen
Hotel fra lørdag til søndag incl. morgenmad
Entrebillet til Sønderborg Slot
Bix og Bajer på Holbøl landbohjem
Entrebillet og kaffe ved Mekanisk Museum Sønderjylland
Velkomstdrink, 3-retters Selskabsmenu incl. husets vine, Kaffe/the m. sødt på Restaurant Alsik
Pris 1 person: 2.300kr. Pris 2 personer: 3.900kr.
- Du/I kommer lørdag morgen og deltager i såvel lørdagens arrangementer som middagen på Alsik (men uden overnatning)
Heri er indeholdt:
Morgen buffet ved ankomst lørdag morgen
Entrebillet til Sønderborg Slot
Bix og Bajer på Holbøl landbohjem
Entrebillet og kaffe ved Mekanisk Museum Sønderjylland
Velkomstdrink, 3-retters Selskabsmenu incl. husets vine, Kaffe/the m. sødt på Restaurant Alsik
Pris 1 person:1.400kr. Pris 2 personer:2.800kr.
- Du/I ønsker blot at deltage i lørdagens arrangementerne
Heri er indeholdt:
Morgen buffet ved ankomst lørdag morgen
Entrebillet til Sønderborg Slot
Bix og Bajer på Holbøl landbohjem
Entrebillet og kaffe ved Mekanisk Museum Sønderjylland
Pris 1 person: 400kr. Pris 2 personer: 800kr.
Tilmelding: Senest 11. maj 2025 – men hvorfor ikke i dag 😊
Gå direkte til tilmeldingblanket her
For download af printervenlig .pdf fil, tryk her