MCDK Arrangementer
For 4. gang, med 6 års intervaller, afholder Lene og Ole Cramer Retro Rally ved Silkeborg; nu som Forårstræf VEST.
Datoen er sat; 25. - 26. maj, men der er tilbydes også overnatning fra fredagen.
MØDESTED
Vi mødes hos PROCES-DATA, Navervej 8, Silkeborg kl. 9:00, hvor vi vil stå klar med brunch.
RALLY
Kl.10:30 vil vi begive os ud i den smukke egn omkring Silkeborg. hvor vi vil fremvise steder vi selv sætter meget stor pris på. Glæd jer....
Der vil ikke blive anstrengende prøver - turen vil være afslappet, således at også ’’navigatøren’’ kan have en hyggelig dag. Et passende antal pauser med mulighed for forplejning. Og der er afsat god tid til dæksparkeri!
Eftermiddagskaffe indtages på det historiske sted: Svostrup Kro ved Gudenåen.www.svostrupkro.dk
OPHOLD & MAD
Overnatning og aftenens arrangement er henlagt til Gl. Skovridergård i Silkeborg. www.glskov.dk
Efter hårde forhandlinger med sponsorer er det lykkes os at opnå følgende favorable priser til jer:
Prisen for deltagelse i hele weekendarrangementet med middag lørdag aften, overnatning og morgenmad vil i dobbeltværelse andrage: kr.1125.- per person.
En person i enkelt værelse: kr. 1325.-
For dem som ønsker at komme fredag, er der et tillæg for dobbeltværelse på: kr. 895.-
Enkelt værelse: kr. 650.-
Der vil også være mulighed for kun at deltage i dagsarrangementet lørdag med middag om aftenen for kr. 675- pr. person.
Dagsarrangement med brunch og eftermiddagskaffe men uden middag kr. 150.- pr. person.
Priserne er eksklusiv drikkevarer under middagen.
Hotellet reserverer værelserne frem til den 1. december, herefter udlejer hotellet eventuelle ledige værelser til andre kunder.
TILMELDING
Vi gør opmærksom på antal pladser er begrænset (Først til mølle) og vi ser gerne I sender en tilmeldelse inden den 1. december 2023.
Vi modtager dog tilmeldinger frem til den 2. april, hvis der er plads.
Vi beder venligst om forudbetaling senest den 2. april til konto: 7418 1030318
Husk at angive navn ved indbetalingen.
Ved tilmeldingen skal der opgives både kører og medkørers navn.
Det skal oplyses om der medbringes hund.
Hotellet har 2 dobbelt værelser i et anneks, hvor det er tilladt at medtage hund på værelset – ikke i hovedbygning og restaurant. ( + 195 kr.)
Hotellet er et ikke ryger hotel.
Tilmelding finder du her https://www.cramernielsen.dk
Konsortiet vil sende en bekræftelse på e-mail senest den 10. april med kørevejledning til mødestedet.
Herved kan I se, at vi ikke har glemt jeres tilmeldelse.
Morgan hilsen Ole & Lene Cramer Tlf. 2080 7702