MCDK Arrangementer
Dette arrangement er desværre UDSOLGT/OVERTEGNET
Vi forventer ankomst til Karlskrona søndag den 7. juli afrejse fredag den 12. juli, og for dem der er interesseret en overnatning i Kristianstad fra fredag den 12. juli til lørdag den 13. juli.
Da vi kommer fra mange forskellige steder i landet, forestiller vi os, at nordjyderne sejler over via Frederikshavn - Gøteborg.
Midtjyderne kører enten hele vejen eller starter ud via Århus - Odden.
Sjællænderne kører over broen.
Men vi mødes alle senest på hotellet 🙂
Vi har booket overnatning på hotel Scandic Karlskrona - Skeppsgossegatan 2, Karlskrona.
Værelserne er i den dyre ende, men der er stort run på hotellerne, da der er flere arrangementer på det tidspunkt.
Dobbeltværelse med morgenmad SEK 2090 pr. nat (ca. DKK 1380)
Enkeltværelse med morgenmad SEK 1890 pr. nat (ca. DKK 1250)
Der er gratis udendørs parkering.
Stor hotelrestaurant med udsigt over vandet og stor terrasse.
Hotellet er kontantløst, husk kreditkort.
Vi har ikke helt styr på det endelige program, men har følgende forslag:
En dag hjemme i Karlskrona evt. en sejltur
Albinsson og Sjøberg bilmuseum og Karlskrona porselænsmuseum
Øland/Karlshamn ca. 110 km. hver vej
Wanås Skulpturpark ca. 30 km hver vej
Kristianstad på vejen hjem, og med overnatning for interesserede – Vi booker på forhånd værelser her, men marker venligst om I har interesse i at overnatte på vejen hjem.
Der er en forudbetaling på 350kr. pr. bil med 1 person og 650kr. pr. bil med 2 personer; dette dækker "kopi og printomkostninger", samt det faktum at erfaringen siger: "klubben betaler lige en entrebillet, en kop kaffe m. kage, etc." for alle deltagere.
Øvrig afregning for overnatning og forbrug afregnes direkte til hotel, restaurant, etc.
Tilmelding er bindende fra 1. juni 2024, afbud herefter vil medføre betaling af hotel.
Der er reserveret 13 dobbeltværelser og 3 enkeltværelser, så tilmelding efter først til mølle-princippet.
Tilmelding via tilmeldingsblanket – gå direkte til tilmelding her
Vi ser frem til endnu en dejlig sommertur.
Mange hilsner fra Finn og Krista