VI FÅR JO ALLESAMMEN RYNKER MED TIDEN...
Det har interiøret i min vinrøde +8 også fået.
Årsagen er den stærke sol på Gran Canaria, hvor den har tilbragt hele sit liv fra 1977. Der var også nogle relativt dybe revner i sædelæderet, dog ikke gennemgående, men
noget måtte der gøres.
Resten af bilen står snorlige, men den trætte kabine faldt naturligvis i øjnene på de potentielle øbere.
Jeg aflagde besøg hos TM Materialer i Ikast. Her gør de alt i læderplejeprodukter.
Jeg havde medbragt en lille prøve af læderet, for at komme så tæt på den originale farve, som Morgan kalder Stone. Vi fandt frem til farven (4004), som lå meget tæt på Stone. Der blev indkøbt 2 fl 250 ml af denne læderfarve.
Herefter stod den på en grundig rengøring af sæder, instrumentbræt, dørsider og ”bagagerums”-afdelingen.
Efter fornøden tørretid blev den indkøbte læderfarve påført med pensel, hvilket gav det pæneste resultat.
Efter et par dages tørretid fik det hele en omgang mere af læderfarven.
Nu mangler jeg bare efterfølgende at efterbehandle de ny-indfarvede flader. Dette skal gøres for at give læderet mere blødt og glat.
Jeg er selv godt tilfreds med resultatet og har samtidig sparet en kommende køber for en masse knofedt.
Alternativet var en komplet ny læderstue.
Billederne er taget, hvor jeg var halvvejs igennem projektet
GP
Denne artikel er "sakset" fra 2017.12 Morgan Bladet.pdf, hvor der også kan ses de tilknyttede billeder