Sensommertræf Øst- Odsherred
Sommeren kom i september
9. september 2023
Det er jo ingen nyhed vi havde en flot september måned; men at den ligefrem skulle blive varmere end de 3 sommermåneder; ja det havde jeg ikke set komme.
Men godt for os der kan lide at køre Morgan, at vi fik en ekstra sommermåned. Måske det også var én af årsagerne til at Hanne og Jørgen Boel’s Sensommertræf Øst blev så stor en succes.
Jeg kørte hjemmefra i T-shirt og vest; og mødtes med 18 andre Morgan’s til morgenkaffe i Fårevejle. Da klokken blev 11.00 skulle vi alle afsted, og kørte i samlet flok ud over det smukke Odsherred. Undervejs var der indlagt et par ”kigge og drikke pauser” så vi ikke gik kold undervejs.
.. og lige pludselig var der en ekstra event, idet Filip Dyvekær fik arrangeret at vi måtte køre igennem Sommerland Sjælland 😊
Jeg har ikke tidligere været i Sommerland Sjælland, og havde INGEN forventning om, at mit første besøg ville foregå i Morgan. En STOR oplevelse for os i Morgan´erne; men vist lige så stor en oplevelse for de øvrige gæster.
Sensommertræf Øst sluttede af med en dejlig frokost på Hotel Højbysø, hvorefter det gik hjemad i høj flot sol.
En STOR tak Hanne og Jørgen, dels for at lægge hus til, dels for at tage opgaven med at arrangere Sensommertræf Øst
HK