Hvis alene - skriv blot alene
(hvis du kan huske det)
Øvrig info hvis ønsket, f.eks. hvis mad allergi.
Har du set Badehotellet?
Ja, hvem har ikke det :-) - og nu har du mulighed for at se det de lokaler som Hr. og Fru Madsen, Hr. Weyse og alle de andre fra Badehotellet holdt deres ferier i.
Muligheden har du ved Morgan Club Denmarks Sensommertræf Øst lørdag d. 8. august, der inden Badehotellet byder på at opleve Orø.
Helle og Bo Meyer er arrangør af dette arrangement, og vi starter med morgen/formiddags kaffe på Orø Kro kl. 10.40, efter at vi har taget færgen fra Hammer Bakker kl. 10.20.
Efter kaffen og en køretur på Orø tager vi færgen retur til Hammer Bakker, for derefter at køre til Andelslandsbyen tæt ved Holbæk Oplevelsescenter Nyvang.
Vi starter med at se Badehotellet, hvor der er reserveret rundvisning til os kl. 14.00
Efterfølgende er der bestilt bord i Restaurant Madam Blå kl. 14.45, og efter kaffe og kage, vil der være god mulighed for at opleve alle de øvrige aktiviteter i Andelslandsbyen på egen hånd.
Det samlede program for dagen ser ud som flg.:
Kl. 10.00. Vi mødes ved Hammer Bakke v/ Østre Færge.
Kl. 10.20. Afgang med færge til Orø (Færgeoverfarten er gratis) Sejltiden er ca. 6 minutter.
Kl. 10.40. Vi mødes på Orø Kro, hvor der vil blive serveret en bolle og en kop kaffe.
Kl. 11.40. Rundvisning i Kulturbeholderen v/ Ole Nielsen, der fortæller om Orøs historie.
Kl. 12.10 Tur på Orø i vores Morgan biler (Kort kommer)
Kl. 12.50 Færge fra Orø til Hammer Bakke, derefter afgang til Nyvang.
Kl. 13.30 Ankomst Andelsbyen Nyvang..
Kl. 14.00 Besøg i Badehotellet (gruppe på 40 personer)
Kl. 14.45 Kaffe m. Kage i Madam Blå i Nyvang.
Derefter er eftermiddagen til "egen tur og oplevelse i Andelslandsbyen Nyvang", se mere på dette link:
Forside - Oplevelsecenter Nyvang
Og hvad koster så dette?
Formiddagskaffe med smør selv boller med ost (2 pr. deltager) og vand: 110,- kr. pr. deltager
Adgang til Nyvang inkl. kaffe og kage på Madam Blå, samt indgang i Badehotellet kl. 14: 275,- kr. pr. deltager.
Vi har reserveret 40 pladser i Madam Blå og til rundvisningen i Badehotellet; og som sædvanligt er det "først til mølle" princippet der gælder.
Evt. spørgsmål, ring direkte til Bo Meyer på 20 97 47 70
For at komme til Orø er der 2 muligheder:
Østre Færge fra Hammer Bakke til Orø, som er en kabelstyret færge der tager ca. 6 min. - afgang ca. hver 20 min.
Færgefarten Orø-Holbæk fra Holbæk havn, tager ca. 25 min. og sejler flere gange dagligt.
Vælg hvor mange I er til Formiddagskaffe
Vælg hvor mange I er i Nyvang
Her vises samlet pris for Jeres tilmelding
Evt. aflysning af din deltagelse er mulig indtil 27. juli, dog vil der blive tilbageholdt et administrationsgebyr på 100kr.